Oplevelser

På SE er hverdagen fyldt med vanvittige oplevelser, der slår familieudflugterne med flere længder: temaweekender, koncerter, julefest og gallaaften! Hos os kan en helt almindelig torsdag ende med, at du parterer en fisk eller hopper til en koncert. Det blir’ en fest!

80'er fest

Vi elsker fester og især dem med et vanvittigt tema. I løbet af året arrangerer hver klasse en fest for hele skolen. Dét er da festlig hverdag!

Bryllupsweekend

Ja, du havde måske ikke regnet med, at dit efterskoleår kunne ende med, at du blev gift? Det er selvfølgelig bare for sjov. Vi “vier” to elever og holder en klassisk bryllupsfest med den dertilhørende skøre familie og klassiske bryllupstraditioner. 

Galla

SUIT UP. Til galla følges vi i par og danser lancier i lange kjoler og pæne skjorter. Middagen er selvfølgelig topkvalitet og bordpynten uforglemmelig - ligesom hele denne aften i diskokuglens skær.

Minilejr

I begyndelsen af året hopper vi på mini-lejr for at lære kontaktgruppen endnu bedre at kende. Kun din kontaktlærer ved, hvor turen går hen. Glæd dig til hygge i læssevis!

Musical!

“Musicalugen var en virkelig spændende uge med mange gode oplevelser, minder og selvfølgelig også en masse godt humør. Jeg havde en af de store roller, så der var mange replikker, der skulle læres. I starten virkede det næsten som en umulig opgave at skulle blive klar på fem dage. Men vi gjorde det! Jeg glæder mig allerede til næste års musical.”

Kasper - 9. kl.

Event, Zoom sangkonkurrence

 Vi deltager i IMU's årlige landsstævne for de 13-17 årige kaldet EVENT. Her har vi flere gange vundet den store sangskriver-konkurrence med vores helt egne hit. Måske bliver du den næste hitmager?

Julefest

Vi elsker julen, og den elsker os! Vi går både luciaoptog, bager julekager og afholder vores helt store julefest med underholdning fra de bedste lærere og kamp om mandlen! 

SE’s Sorte Kageshow

En helt almindelig fredag aften kan der ske ret unormale ting. Det kunne fx være en blinde-fodboldkamp i hallen eller en blinde-bagedyst i spisesalen. 

Overlevelsestur

Er du en fighter? Vi udfordrer ofte hinanden i anderledes sportsaktiviteter og får pulsen helt i top!

Rejselysten?

Læs om Rejser