Historien

1572

Kristen Lange får hele Bramming landsby som fæstegårde (nej, ikke fest - fæst!) af kongen og Bramminggård bygges.

1643

Gården brænder! Lange må tvangssælge de brændte rester til Erik Kragh. Han bygger en blæret 3-længet bindingsværksgård på stedet 10 år senere.

1694

Kai Lykke flytter ind på gården hos sin steddatter. I 24 år var han på flugt fra kongen for majestætsfornærmelse, som truende havde halshugget en dukke af Kai midt på slotspladsen. I 1699 vælter Kais hestevogn, han brækker halsen og dør tragisk.

1726

Tordenskjold har du måske hørt om. Ved hans side kæmper Christian Gabel - en anden søhelt. Han besad bl.a. stillingen som en slags forsvarsminister og bliver udnævnt til Stiftamtmand i Ribe. Han flytter ind på Bramming Hovedgård og bor her til sin død i 1748.

1786

Terman Øllgård bygger den nuværende hovedbygning og giver gården navnet Bramming Hovedgård. På tvang måtte han sælge en masse jord, der i dag er blevet til Bramming by.

1858

To københavnske medicinstuderende tager Kais kranie med til København. Kraniet har nemlig fællestræk med en tidligere menneskerace og er utrolig bette. Nogle mente, at Kai derfor var en smule dum. Kraniet blev samtaleemne i hele Europa helt op i 1900-tallet. I dag kan du se det på Bramming Egnsmuseum.

1939

Det spøger! Paul Lund bruger Bramming Hovedgård som vandrehjem og lokker gæsterne med spøgelseshistorier om den hovedløse Kai Lykke. Selv mente han at have mødt Kai i sit soveværelse.

1943

Tyske soldater indtager Bramming Hovedgård, hvor de holder en flok russiske drenge fanget, som var udset til at skulle indgå i den ariske race. Paul Lund flytter og engagerer sig i modstandsbevægelsen. Efter krigen hjælper Paul Lund de russiske drenge. De kaldte ham onkel Paul. Som tak fik han den Røde Stjerne af styret i Moskva.

1975

9. august oprettes Sydvestjyllands Efterskole og holder først til i nogle mindre lokaler i byen - selvfølgelig i Skolegade!

1982

Sydvestjyllands Efterskole flytter ind på Bramming Hovedgård og har løbende bygget til med både hal, kunstgræsbane, scenerum og stor spisesal og meget mere.

Klik her og udforsk skolen