Mekanikerlinjen

Mekanikerlinjen

Har du benzin i blodet, olie i knæene og efterbrænder i måsen? Er du vild med fart og følelsen af at få maskiner til at køre? Så kom med i værkstedet. Her bliver gamle vrag til nye biler, som du selv får lov at smadre igen i kapløb på vores egen bane. Hos os er værkstedet ikke kun hjem for momentnøgler og startkabler. Her er der plads til alle, der kan lide at få olie under neglene.

Skills

Fartglæde

85%

Sorte negle

100%

Skønsang

2%

Svejsning

65%

Fra ide til virkelighed

I værkstedet kan alt lade sig gøre, når vi får ideer og løser mekaniske udfordringer med et smil.

Læs mere

I værkstedet kan dine drømme blive til virkelighed. Du får lov til at renovere din gamle traktor, knallert eller 3 hjulede cykel - eller hvad du ellers har i gemmeren. Vi giver dig et paragraf 17 kursus, så du vil kunne benytte og betjene grejet på værkstedet korrekt. Her er det dig og dine projekter, det handler om. Vil du bygge en rumraket, så prøver vi! Har du ingen ide om, hvordan det hele fungerer, så hjælper vi også hinanden med det.

Luk

Respekt, værkstedshumor og slyngelstue

Kom med i fællesskabet hvor vi alle er forskellige - men ligner hinanden på trods.

Læs mere

Her er det fællesskabet, der gør, at tingene sker. Vi har alle forskellige kompetencer og sætter en ære i at lære af og med hinanden. I værkstedet må du komme, som den du er og få beskidte fingre i et respektfuldt miljø. Værkstedet og slyngelstuen er selvfølgelig altid åbent i fritiden, så du kan arbejde på dine projekter, lige når du har lyst.

Luk

"Jeg er klart blevet bedre"

"Jeg synes, det bedste på mekanikerlinjen er, at man skal arbejde meget selvstændigt og selv finde ud af det meste. Jeg er klart blevet bedre til at arbejde med motor og svejse. Det synes jeg er fedt.”

Nichlas - 9. kl.

Unge mænd i gamle biler

Vi går fra skot til godt, når vi ombygger gamle biler til folkeræsere.

Læs mere

Lige bag værkstedet har vi vores helt egen bane. Her kører vi med alt fra scootere til den folkeræser, du selv har ombygget. Du vil derfor komme til at arbejde med motor, bremser, el, opbygning af bilen og få en grundig indføring i livet som bilist. Værkstedet har hele fire lifte og alt i værktøj til din rådighed. Vigtigst af alt så skal der fart over feltet, når vi afprøver vores nye maskiner i mudderet!

Luk

Ud af værkstedet

Vi tager ud og besøger andre pilfingre og håndværkere, der ligner os.

Læs mere

På linjedagene drager vi ud i landet og besøger virksomheder eller steder, der har relevans for mekanikere og andre pilfingre. Det kunne være en traktortrækker, en vindmølle, en lastbil-redningsstation, driftbiler i arbejde, reservedelslager eller et uddannelsessted inden for teknikområdet. Vi skal mest af alt lade os inspirere - måske får vi gode ideer til vores egne projekter?

Luk

På mekanik-rejse ud i verden

Vi pakker svensknøglen og flyver ud i verden for at uddele beskidte highfives til hårdarbejdende typer.

Læs mere

Vi skal ud i den store verden sammen og lære nyt, se nye sider af mekanikken og sætte vores evner i spil. Kort sagt skal vi have "en på opleveren", så vi får fælles oplevelser at bygge videre på i linjefagstimerne, når vi vender hjem. Der vil både være tid til nørderi, fordybelse, frisk luft og mekanik, men selvfølgelig også til hygge, afslapning, nyt, spændende mad og venner!

Luk

"Mange nye tip og tricks"

"Mekanikerlinjen er et sted, med mange på forskellige niveauer. Men ligegyldigt hvilket niveau du er på så vil du lære noget. Hvis du er erfaren, vil du stadig møde nogle udfordringer, som du har brug for hjælp til. Der har du så altid en dygtig lærer, som kan hjælpe og give dig nye tip og tricks. Samtidigt går vi elever også og hjælper hinanden og deler ud af vores viden.”

Philip - 10. kl.

Jens Kristian Plougmann

Linjelærer

Har du brug for et kram eller en opmuntrende kommentar, så får du dem her. Han er uddannet mekaniker med speciale i mennesker og kæmper for drengerøve, perfekt stegte bøffer og elsker snakkene om det, der virkelig betyder noget.

Skills

Motorglæde

85%

Oliefrie hænder

12%

Jesusmand

100%

Valgfag

Læs mere